Frederiksberg er ikke København
Frederiksberg er ikke en kommune som alle andre. Vi er ikke omgivet af land eller hav – vi er omgivet af København. På kun 8,7 kvadratkilometer har vi skabt en levende, grøn og mangfoldig by med stærke fællesskaber og stolte traditioner. Men Frederiksberg er også den tættest bebyggede kommune i Danmark. Og det har konsekvenser. Når man bygger nyt, må noget andet vige – det gælder også, når man vil presse flere almene boliger ind.
Dobbelt så mange almene boliger som København – målt pr. km²
Ifølge Frederiksberg Kommunes egne oplysninger har vi i dag 7.194 almene boliger. Det svarer til over 690 boliger pr. kvadratkilometer – næsten dobbelt så mange som i København. Målt pr. indbygger har vi mere end dobbelt så mange almene boliger som Gentofte og tre gange så mange som Rudersdal. Når man tager højde for vores lille areal, har vi allerede ydet langt mere end de fleste andre kommuner. Alligevel kræver venstrefløjen, at vi bygger endnu flere.
25 % almene boliger i alle nye byggerier? Det lyder flot, men holder ikke.
Socialdemokratiet, Enhedslisten og De Radikale kræver, at 25 % af alle nye boliger skal være almene. Det lyder måske solidarisk – men det er ikke rimeligt. Virkeligheden er en anden. Frederiksberg har stort set ingen byggegrunde tilbage. Mange nye byggerier sker ved fortætning eller ved at rive noget andet ned. Hvis man reelt skal opfylde kravet om 25 % almene boliger i hvert projekt, vil det betyde enten højere byggeri, tab for private investorer – eller kommunale tilskud.
Desuden skal almene boliger bygges inden for et såkaldt rammebeløb – altså en maksimal kvadratmeterpris. Det er et politisk bestemt loft, som i dag ligger så lavt, at det ikke dækker de faktiske byggeomkostninger i hovedstadsområdet. En særlov, som midlertidigt hævede rammebeløbet, udløb i 2023 – og er ikke blevet forlænget.
Resultatet? Enten bliver projekterne aldrig til noget – eller også ender de i budgetoverskridelser, dårlig kvalitet og ekstraregninger til kommunen. Og det vil i sidste ende sige: dig som skatteborger.
Du betaler – men får intet igen
For hver ny almen bolig betaler Frederiksberg Kommune i gennemsnit 123.600 kr. i grundkapital. Det er penge, der kunne være brugt på velfærd – ældrepleje, unge i mistrivsel, psykiatri. I stedet får vi et boligsystem, hvor adgangskrav, ventelister og minimal rotation gør det næsten umuligt for almindelige mennesker at komme i betragtning.
Nogle boliger kræver op til 40 års anciennitet. Andre udlejes udelukkende internt. Der er ingen garanti for, at dem med det største behov overhovedet får gavn af systemet. Samtidig koster det 100–250 kr. årligt at stå på venteliste. Det er ikke social retfærdighed. Det er et statssanktioneret boligmonopol.
Prøv selv: På danmarkbolig.dk er der ofte 0 ledige boliger på Frederiksberg – og ventetiden kan være op mod 40 år i visse afdelinger.
De unge og ældre bliver overset
Når venstrefløjen forsvarer deres boligpolitik, henviser de ofte til unge og ældre. Men tallene taler deres eget sprog. Ud af de 7.194 almene boliger på Frederiksberg er kun 451 ungdomsboliger og 1.894 boliger til ældre og plejekrævende. Resten går til andre grupper – og ikke nødvendigvis dem med aktuelle behov.
Vi må i stedet finde måder at prioritere netop unge, der står på spring til voksenlivet. Ældre, der er blevet alene og ikke længere har behov for en stor bolig. Og udsatte borgere i overgang, som har brug for midlertidig hjælp – ikke livslang støtte. Mennesker med handicap eller særlige behov fortjener målrettede løsninger – ikke at blive klemt i et system uden plads og uden fleksibilitet.
Resultatet er billigt byggeri – dyrt i længden
Almene boliger skal bygges billigt. Men det går ud over kvaliteten. Mange byggerier fra 1960’70’erne står i dag til nedrivning – ikke fordi de er gamle, men fordi de aldrig blev bygget ordentligt. Samtidig opkøber kommunen eksisterende private boliger og omdanner dem til almene. I 2024 blev 546 boliger omklassificeret på den måde. Det skaber ikke flere boliger. Det udhuler det private marked og presser priserne opad.
Flere steder har vi allerede set, hvordan almene byggeprojekter har kostet grønne områder og gamle træer livet – og mange borgere har mistet deres udsyn og nærmiljø. Det er ikke den vej, Frederiksberg skal gå.
Boligstøtte eksisterer allerede
Staten har allerede et fleksibelt system – på godt og ondt – til at hjælpe dem, der har brug for midlertidig støtte: boligstøtte. Den afhænger af indkomst, formue, boligtype og husstandens størrelse – og den udbetales via Udbetaling Danmark. Den gælder uanset om du bor i privat eller almen udlejning. Vi behøver ikke at udvide med endnu flere dyre og ineffektive systemer. De findes allerede.
Vi skal bevare Frederiksbergs unikke karakter – og skabe plads til dem, der ellers bliver glemt: unge, ældre og mennesker i overgang. Ikke udhule byen med almene illusioner.
