I går var vi ude og hænge valgplakater op – og det føles, helt ærligt, forkert.
Jeg har aldrig været vild med valgplakater. Da jeg besluttede mig for at stille op til kommunal- og regionsvalget, var jeg stensikker på, at jeg ikke ville bruge plakater.
Vi taler hele tiden om klima, grøn omstilling og bæredygtighed – og alligevel hænger vi trykte plastikplakater og kabelstrips op i tusindvis. Det hænger simpelthen ikke sammen – og det er dobbeltmoralsk, så det driver.
Flere kommuner har valgt plakaterne fra. Det kunne vi også have gjort på Frederiksberg – men flertallet i kommunalbestyrelsen besluttede, at plakater stadig skal være en del af valgkampen.
Så hvorfor hænger mit ansigt alligevel i nogle lygtepæle?
Alene fordi Google og Meta har valgt at forbyde politiske annoncer op til valget. Det rammer især nye kandidater som mig, der ikke har partiapparat og fast plads i de lokale medier. Plakaterne blev med ét en kanal, jeg desværre ikke kunne tillade sig at fravælge.
Derfor har jeg valgt at bruge plakater – men i et begrænset antal. De er designet, så de rent faktisk kan genbruges (dog ikke min hensigt), modsat mange andre. Jeg bruger også flyers til at hilse via din brevsprække, men jeg forsøger at holde det enkelt – og med mindst muligt spild.
Bliver jeg valgt ind i kommunalbestyrelsen, vil jeg arbejde for, at næste valg bliver det sidste med plastik i lygtepæle og byens træer. Det er på tide, vi moderniserer valgkampen og viser, at det sagtens kan gøres både synligt og værdigt – uden at plastre byen til.
Så ja – undskyld!
Men jeg håber, du ser bag plakaten og lytter til budskabet 🙏
